Sten på Læsø
En spadseretur langs de stenede strandstrækninger i Lilledal og øst for Østerby Havn giver god mulighed for spændende iagttagelser af forskellige sten.
Mange af stenene kommer fra grundfjeldet i vore nabolande, det er sten som basalt, granit og gnejs. Ledeblokke er sten, der kun findes som fastfjeld på en enkelt lokalitet. De mest almindelige ledeblokke på Læsø er larvikit fra Norge, rombeporfyr og hornfels fra Oslo-området samt kinnediabas fra Sverige.