Læsøfærgens historie

Dampskib fra 1887

Med etableringen af en havn blev det muligt at anløbe i læ og ved en skibsbro, og den daværende postsejler Peter Nielsen investerede i en større og hurtigere sejlbåd med dæk.

Med havnen kom også opblomstringen af en god håndfuld sejldrevne fragtbåde; dæksbåde, slupper, jagter, galeaser og skonnerter helt op til 43 bruttotons, som ernærede sig med fragt både til Jylland, men også til København og sågar helt til Bornholm. Også kvasefarten fra Læsø med frisk fisk var betragtelig.

Læsø havde sin egen postekspedition, som før havde været lagt under Sæby, men med den nye jernbane mellem Aalborg og Frederikshavn og byggeriet af Vesterø Havn kom Læsøs postvæsen nu under Frederikshavn. Allerede efter få år havde flere skibe fået installeret dampkedler, og i 1. april 1887 blev dampskibet D/S Læsø indsat som nyt passager- og postskib på ruten mellem Frederikshavn og Vesterø Havn. D/S Læsø sejler på ruten frem til 2018, hvor det afhændes.

I november 2018 stiftes Andelsdampskibselskabet Læsø og indkøber et skib, som på sin første tur navngives Læsø-damperen. Den sejler frem til 1928, hvor den afløses af en nybygning fra Frederikshavn Værft, og denne sejler faktisk på ruten helt frem til 1961. Dog ikke på damp hele tiden, idet den i 1946 blev moderniseret med dieselmotorer.

Ny færge allerede utidssvarende efter få år

I 1960 besluttede den daværende bestyrelse, at der måtte en ny færge til. Ordren gik i konkurrence med flere udenlandske værfter til Frederikshavn Værft, og i juli 1961 kunne Læsøboerne så glæde sig over nybygningen M/S Læsø. 2,2 millioner kroner kostede hun, 40,6 meter og med to kraner, som kunne læsse gods og biler ned i lasten! 360 gående og 16 biler var der plads til, og med en Alpha dieselmotor på 600 hk var der masser af kræfter og en imponerende topfart på 13 knob.

Men allerede efter få år måtte man sande, at samfundsudviklingen med en stadig mere velhavende middelklasse også betød langt flere biler på vejene, og dermed også et stigende pres på alle landets færger. M/S Læsø var forældet på kun 3-4 år, og i 1966 afhændede man hende til Anholt, og i stedet chartrede man den næsten nye ’Ærøboen’, som udmærkede sig ved at have vognport i både bov og hæk. Det gav langt hurtigere losning og lastning, og med en kapacitet på 35 biler og 400 passagerer var der optimisme, så man endte med at købe færgen, som fik navnet M/F Læsø.
 

Den første Ane Læsø

Men udviklingen gik stærkt i de år. Turismen tog til, der kom flere biler og flere gæster, og dermed også flere lastbiler med varer til øen. Samtidig begyndte også campingvogne og trailere at fylde på vogndækket, og i 1978 kunne man så tage fat på at planlægge en ny færge. Den ankom så i 1980, og kunne tage ikke mindre end 48 biler eller 20 personbiler og 10 lastvogne eller busser. Vogndækket var så stort, at man ikke anede hvad man skulle bruge al den plads til… Den var så designet så smart, at der kunne efterbygges et hængedæk for at øge kapaciteten, og det gjorde man så i 1991, hvilket gav plads til 12 personbiler mere.
M/F Læsø hed den, og den blev senere omdøbt til Ane Læsø, og tjente øen trofast i 32 år, hvorefter den blev solgt til Grækenland, hvor den faktisk sejler den dag i dag.

Stor stigning i passagertallet med Ane og Margrete

En række færgeulykker især i 1980’erne førte til øgede krav om sikkerhed og stabilitet, og på Læsø var man derfor nødt til at gentænke færgeløsningen, og især i begyndelsen og midten af ’90’erne blev det klart, at der var behov for en ny færge. Den kom så med nybygningen Margrete Læsø fra Ringkøbing Værft i 1997. Og med Margrete og Ane kunne Læsø således nu igen (i '50'erne sejlede der også i en periode to færger fra Læsø med M/F Læsø til Frederikshavn og M/F Vesterø til Sæby) tage fat på to-færgedrift, hvilket naturligvis også havde indflydelse på Vesterø Havn, som blev ombygget med et nyt færgeleje til Margrete. Hvor man i 1972 havde overført svimlende 100.000 passagerer, så kunne man fra 1996 til 1997 notere en stigning fra 175.000 til 190.000 passagerer årligt.
Sikkerhedskravene havde dog betydet, at Ane var ført tilbage til en kapacitet på 32 biler, og i 2011 gik den ikke længere; her blev hun så afløst af Vesborg, som før havde sejlet på Samsø. Vesborg blev omdøbt til Ane Læsø, og er med sin kapacitet på 76 biler og 400 passagerer et godt supplement til Margretes kapacitet på 76 biler og 600 passagerer.

Læsøs livsnerve

Læsøfærgerne er livsnerven i Læsøs forbindelse til fastlandet og omverdenen, og i lighed med perioderne i 60’erne er kapaciteten presset. Indførelsen af landevejsprincippet med lavere priser på færgebilletterne har medført endnu et ryk opad i belægningen, og der arbejdes i skrivende stund på at gøre klar til et udbud om en ny Læsøfærge.