Redningsstationen på Vesterø Havn

"Mangen Skudes Bane..."

.Alle skibe skulle passere Læsø, enten vesten om eller østen om. Og det har især om vinteren og om natten været en nervepirrende og ofte skæbnesvanger oplevelse for rigtigt mange søfolk. For Læsø var med god grund berygtet for sine mange rev og flade farvande, og hverken navigationsinstrumenter eller søkort var før i tiden særligt præcise. Faktisk måtte mange skippere skrive under på, at de holdt sig godt fri af Anholt og Læsø.

Slægtsforskeren Kurt Dahl har skrevet en række artikler om Læsø - herunder også om det forlis, som siden gav navn til en af Læsøs kendte strande. Læs hans artikler her som pdf.

Den kendte maler, tegner og forfatter Achton Friis rejste Danmark rundt og skrev sit værk De Danskes Øer i årene fra 1926 - 1928. Han var også forbi Læsø - blandt andet sammen med maleren Johannes Larsen, og det kom der en både spændende og meget læsværdig beretning ud af - blandt meget andet om Vesterø Havn, og om strandingerne på Læsø - blandt andet en øjenvidneberetning fra flere forlis.

Læs Achton Friis beretning fra Læsø her som pdf.

Redningsstation på Vesterø Havn fra 1875

Men i slutningen af 1800-tallet tog staten initiativ til oprettelse af et redningsvæsen, og der blev oprettet redningsstationer mange steder i landet. I Kattegat kom den første redningsstation i Ålbæk, i 1871 fik Østerby en redningsstation, og i 1875, tre år efter at havnen i Vesterø var bygget, blev Vesterø Redningsstation oprettet. Og behovet var der også i allerhøjeste grad. I efteråret 1876 rasede en efterårsstorm i tre dage, og Læsøboerne kunne fra gårdenes tage se hele 26 skibe, der var strandet nord for Læsø. Først i 1880 blev fyret på Nordre Rønner bygget og taget i brug, og selv i årene derefter strandede mange skibe stadig i området, givetvis fordi søkort ikke blev opdateret, og mange skippere antog lyset for et lys fra land eller fra et andet skib. Et af de mest kendte forlis var briggen Floras forlis omkring 30. og 31. december 1882, et forlis, som kostede 8 lokale redningsfolk livet hin nytårsnat.
Strandingerne omkring Læsø er både skræmmende og fascinerende læsning, også om et samfund, hvor strandings-indtægten kunne være altafgørende.

I 1875 blev redningsstationen i Vesterø oprettet. Fra lokal side blev der argumenteret for redningsstationens placering ud fra den betragtning, at mange strandinger sket vest og nordvest for havnen på de mange rev. Alene i årene fra 1865 til 1874 havde der i det område været 42 strandinger, hvoraf de 36 var totalforlis.

Samme båd fra 1919 - 1971!

Vesterø Redningsstation blev altså anlagt tæt på den nybyggede Vesterø Havn. Som redningsbåd fik man samme type, som blev anvendt ved Skagen, dog modificeret med en sænkekøl. Ro-redningsbåden var nr. 36, 30 fod lang, og gjorde tjeneste frem til 1891, hvor den blev forflyttede til den nyoprettede bi-redningsstation ved Horneks.

I de følgende år fik redningsstationen to andre både, stadig med sejl og årer, og først i 1919 kom Vesterøs første motorredningsbåd, MRB nr. 6, 10,2 meter og med en motor på 12 hestekræfter, og den tjente faktisk – med modifikationer og større motor - som redningsbåd fra Vesterø Havn helt frem til 1971! Fra 1971 og frem til stationens nedlæggelse i 1975 var det den tidligere motorredningsbåd MRB nr. 4 fra Østerby, som lå i Vesterø.

Fra redningshus til klubhus for roklub

Redningsbåden havde til hus i et redningshus, som blev bygget i i 1875 tæt på Vesterø Havn og placeret på en lejet grund. Placeringen levnede desværre ikke mulighed for at bruge heste, så mandskabet måtte selv trække båden ned til vandet og efter indsatsen tilbage på land!

Men i 1918 fik Redningsvæsenet tilladelse af sognerådet til ved havnens nordvestre skel at opføre en bygning, som skulle rumme den nye MRB 6 og stationens materiel. Man besluttede så at flytte det eksisterende hus og udvide det, et arbejde, som blev udført for 5.750 kroner. Den nye placering gav mulighed for at anlægge en sliske af beton, så redningsbåden kunne søsættes direkte fra redningshuset og ikke som før transporteres fra det gamle bådhus. Der var planer om en ombygning i 1940’erne, men dem satte krigen en stopper for, og de blev aldrig realiseret.

Så redningshuset i Vesterø Havn ligger stadig, hvor det har ligget siden 1918, og lægger i dag arealer til Læsø Roklub, som kan glæde sig over betonslidsken, som gør det nemt at sætte bådene i vandet.