
GuestHouse Læsø - overnatning og ophold
GuestHouse Læsø er navnet på det tidligere Læsø Vandrehjem. I 2023 blev stedet totalrenoveret og fremstår nu med helt moderne faciliteter, flotte lyse værelser, 56 sengepladser og lækre fællesområder. GuestHouse Læsø er perfekt både til individuelle ophold og til selskaber, møder og konferencer.
GuestHouse Læsø er et populært overnatningssted i Vesterø Havn – kun 8 min. til fods fra færgehavn, badebro, sauna, restauranter, Læsø Kur og en fantastisk badestrand.
I alt råder vi over 13 værelser med eget bad og toilet og en stor familielejlighed med 3 soveværelser, skønt køkkenalrum, stort badeværelse med dobbeltbruser, gæstetoilet og egen lille have.
Totalrenoveret i 2023
I 2023 blev stedet totalrenoveret og fremstår nu med helt moderne faciliteter, flotte lyse værelser, 56 sengepladser og lækre fællesområder. GuestHouse Læsø er perfekt både til individuelle ophold og til selskaber, møder og konferencer.
Easy to relax
”Easy to relax” betyder, at sengene er redt op før ankomst, der er håndklæder, morgenkåber, badeprodukter, og et stort net til strand- eller indkøbstur samt kaffestationer på alle værelser.
Der er skønne udemiljøer, stor grillstation i gårdhaven og masser af havemøbler, hyggelige oaser med liggestole og ikke mindst to skønne udebrusere.
I fælleskøkkenet på GuestHouse Læsø kan man selv tilberede alle måltider, og der er et godt udvalg i øl, vand, vin og snacks i Trust Baren. Der kan også bestilles morgenbuffet med nybagte boller og lokale produkter – også for gæster udefra.
Følg os på Facebook
Vi er meget aktive på de sociale medier, så vil du ha' et godt indtryk af, hvordan det er at være på GuestHouse og hvad der sker, så følg os på Facebook - klik herunder på linket.
Følg GuestHouse Læsø på Facebook
Arrangementer og events
Udover overnatning arrangerer vi forskellige events i løbet af året - til glæde for både vores egne gæster og øens øvrige lokale og besøgende. Bl.a. vores populære SNIGBAR, livemusik, spisning og vi er fx også stævnecenter for Navigator Læsø 2025 og Læsø Ultra 2025.