Havkajak Østerby - Bløden Hale - Østerby ca 20 km
Østerby - Bløden Hale og retur er en flot tur langs Læsøs nordøstside og østsiden. Ved fint vejr en middel tur med let startsted i Østerby Strand og lavt vand med mange muligheder for at komme på land undervejs. Læsøs nordkyst og østkyst er en meget flot kyst med flere gode landgangsmuligheder og chancer for at se sæler og masser af fugleliv.
Turbeskrivelse:
Med udgangspunkt fra Østerby er der gode muligheder for fine ture både vestpå mod Vesterø og øst- og sydover langs Danzigmand til Bløden Hale. Husk altid at lade vejret, evnerne og erfaringen bestemme! Og husk også at medbringe mad og drikke - det er muligt at handle i Vesterø og Østerby, men ikke andre steder langs vandet...
Østerby Havn - Danzigmand - Bløden Hale og retur ca 20 km
Nemmeste sted at komme fra land er nok den fine strand vest for Østerby - her er nem nedgang, og Østerby Havns Marina ligger lige inden for molen - her kan også parkeres med bil tæt på.
Østerby byder på gode muligheder for at shoppe og spise - flere gode spisesteder, supermarked, fiskerhandler og flere specialbutikker. Østerby rummer også den aktive fiskerihavn, hvor de lokale kuttere hver morgen lander nattens fangst af jomfruhummere til Læsø Fiskeindustri - verdens største på sit område.
Tæt på Østerby ligger Gl. Østerby, og her kan man blandt andet se flere af de flotte tanghuse. Der er lavet en Tanghusrute, hvor man kommer forbi en række af de flotte huse.
Læs mere om Østerby her på VisitLæsø >
Jegens, Syrodde og Danzigmand
Stranden på Læsøs østside byder på flotte klitter og gode muligheder for landgang. Ofte lidt forblæst og med bølger, men til gengæld et yndet sted at gå på ravjagt. Klik på billedet og læs mere om Danzigmand.
Fra Østerby havn sættes kursen østover langs Læsøs nordøstlige kyst. Først passeres Jegens Odde, og ved Syrodde sejles sydover langs Danzigmands høje klitter. Efter nogen tid flader landskabet ud, klitterne bliver lavere, og Bløden Hale nås. På vejen kan måske anes den røde skorsten fra et af Læsøs mest fotograferede motiver - Øjemalerens Hus, som har ligget i klitterne siden 1950'erne.
Se et skråfoto af Øjemalerens Hus i klitterne - fra siden Danmark set fra luften
Og her et foto tættere på - bemærk dog, at huset er i privat eje. Foto Lili Jepsen
Her er en p-plads for enden af en grusvej. Der er gode landgangsmuligheder.
Sejles længere sydpå end Bløden Hale rammer man Knotten og dermed Bovet-Knotten Vildtreservat, hvor der gælder en række begrænsninger for færdsel.
BEMÆRK:
I samråd med brugergruppen for Vildtreservatet anbefales kajakroere at afholde sig helt fra færdsel med havkajak inde i selve reservatet samt generelt at holde en respektafstand på mindst 500 meter til reservatets grænser.
Her kan du se ruten på søkortet fra eniro:
Gå til kortsiden her eller klik på kortet
Seværdigheder:
Har man mod på et afbræk, så er der flere spændende ting at besøge:
- Østerby Havn og Gl. Østerby - Flot badestrand, stor marina for lystsejlere, aktiv fiskerihavn og masser af muligheder for at handle og spise.
- Danzigmand - opkaldt efter et strandet skib fra Danzig - og i det hele taget hele østsiden er et besøg værd.
Startsted:
Østerby Havn på stranden ved Marinaen
Slutsted:
Rundtur
Kort - GPX
Se ruten her på AllTrails
Søkort Læsø - Eniro.se i samarbejde med Geodatastyrelsen
Eniro.se har i samarbejde med Geodatastyrelsen lavet et meget detaljeret søkort, som kan bruges ganske gratis - klik på billedet og kom til den svenske side.
Sværhedsgrad:
Middel til svær – overvej turen i forhold til vinden – anbefales ikke ved østlige eller nordøstlig vindstyrke over 8 m/s.
Særlige forhold:
Der er stenstrand flere steder undervejs, men fra Syrodde og hele vejen sydpå til Bløden Hale er der sandstrand.
Bovet-Knotten og indersiden af Bløde Hale er underlagt en række beskyttelser - se følgende afsnit.
Beskyttelse og hensyn:
Store del af Læsø og især strandengene og havet syd for er underlagt regler som Natura-2000-omåde.
Læs mere om regler og hensyn her
Syd og vest for Bløden Hale er 3000 hektar udlagt som vildtreservat, Bovet-Knotten Vildtreservat.
Faciliteter:
Overnatning:
Flere steder i Vesterø og Østerby - se mulighederne på https://www.visitlaesoe.dk/overnatning
Toiletter/bad:
Vesterø Havn
Læsø Turistkontor ved Færgeterminalen
På stranden ved Vesterø Kirke (dog lukket i vinterhalvåret.)
Spisesteder:
Tjek visitlaeos.dk/aabningstider
Indkøb:
Dagli' Brugsen Vesterø
MinKøbmand i Østerby
Fiskehandler på Vesterø Havn og på Østerby Havn
Landgangssteder:
Generelt er der rigtigt mange muligheder for at komme på land på Læsøs strande takket være sandstrand og lavt vand.
På denne rute:
Stranden lige syd for havnen i Vesterø
Stranden ved Holtemmen og Storedal og Horneks
Stranden ved Østerby Havn
Kajakudlejning:
Se VisitLæsø og links nedenfor
Nyttige links:
Læsøs vestside på fredninger.dk
Hummerhytterne ved Horneks Odde
Gratis søkort over Læsø fra eniro.se
Åbningstider og butikker på Læsø
Private sider:
En søgning på Google på havkajak og Læsø returnerer mange gode og nyttige sider, blot skal man lige være obs på, at de kan være uopdaterede.
Havkajak på Læsø er en del af #ØHigh5, et samarbejde mellem Læsø, Samsø, Ærø, Langeland og Fanø, og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.