©  Foto:

Vandrerute Læsø - Hjertesti Foldgårdssøen - 1,9 km

Hjerteforeningen har Hjertestier mange steder i Danmark. På Læsø har vi Hjertestien rundt om Foldgårdssøen i Læsø Klitplantage. 1,9 km gennem skov og lyng.

Hjertestien på Læsø er etableret i 2015, og er en af de mere populære vandreruter på Læsø, og tager dig de cirka 1,9 kilometer rundt om Foldgårdssøen. Ruten er en ren natursti, som er lidt ujævn af sand og jord. Den begynder på parkeringspladsen ved Horneksvej, og på turen kan du både opleve lyngområder og skov.

 

Hjertestien på Læsø

Hjertestien rundt om Foldgårdssøen blev indviet i 2015 med masser af fremmødte...

Undervejs er der mulighed for at nyde medbragte kaffe og madpakke ved de opsatte borde/bænkesæt på parkeringspladsen.

Hvis man har lyst til at forlænge turen, er der et par muligheder undervejs for at gå ad stier ud mod vandet mod nord - til Horneks Odde, hvor man kan opleve sæler og et rigt fugleliv. Fra Hjertestien til Horneks Odde er der cirka 2,5 km.

Foldgårdssøen ligger i Læsø Klitplantage i området Højsande, som er opstået ved sandets vandring. Udtrykket Foldgård er læsø'sk og beskriver en vandreklits form set oppefra: et 2-3 kilometer langt, noget knudret U, hvor U’ets åbning viser, hvor vinden kom fra, mens U’ets bund viser milens front og vandringsretning.
Under en miles vandring stiger grundvandsspejlet et stykke op i det tilførte sand, som kan ligge i et op til 10 meter tykt lag. Det bevirker, at sandet ikke blæser væk, hvor grundvandet gør det vådt. Derfor opstår der normalt en lavvandet sø mellem en vandremiles arme. Foldgårdssøen ligger mellem Østre Foldgårds arme og bag dens front.

Læs mere om områdets historie i Læsøbladet fra 2022 - side 8-9, hvor fhv. statsgeolog og Læsøboen Jens Morten Hansen giver den fulde forklaring. Du kan hente hele bladet som pdf - klik på download herunder.

Nyttige links:

Læs mere om Læsø Klitplantage her >

Hent ruten i AllTrails-appen her >

Læs mere om Hjerteforeningens Hjertestier >

Læsø har et rigt fugleliv - læs mere om det her >

 

Læs mere om området:

Læsøs Højsande