Læsø Seaside Golf Klub
Velkommen til Læsø Seaside Golf Klub - 18-hullers golfbane, tæt på havnen i Østerby.
Total længde: 6577 m (hvid), 6053 m (gul), 5174 m (rød), par 74.
En smukt beliggende 18 hullers seaside-bane, let kuperet, nogle huller nænsomt udlagt i åbent terræn med fantastisk udsigt over Kattegat – her er vind og vejr virkelig i spil, andre huller spilles i skov.
Klubben kan desuden tilbyde en 5-hullers par-3 bane (pitch & put), driving range og putting green.
En tysk greenfeegæst skrev: "Ein wunderschöner und sehr gepflegter Golfplatz mit sensationellem Meerblick. Sehr freundliches Personal. Wir waren bereits vor zwei Jahren hier und würden immer wieder kommen."
Læsø Seaside Golf Klubs bane er desuden cerificeret som en Bivenlig Golfbane.
Klubhus med gode faciliteter og smuk udsigt
Klubhuset ligger smukt placeret med udsigt over Kattegat. Her er omklædningsrum, lille proshop og sekretariat/selvbetjeningsbox til tjek-ind samt selvbetjeningssalg af kølige drikke.
Sov godt i Læsø Seaside Feriehuse
Overnatning tilbydes blandt andet ved Læsø Seaside Feriehuse - 24 lejligheder, som ligger placeret mindre end et kølleslag fra Kattegat og i direkte tilknytning til baneanlægget.