©  Foto:

Nytår på Læsø

Læsø er den perfekte ø til en hyggelig og fredelig nytårsaften alene, som par eller i gode venners selskab. Der er gode muligheder for ro, fyrværkeriet er hundevenligt begrænset, og naturen indbyder til gode gåture.

Læsø er for flere og flere den foretrukne destination til mange højtider, og vi kan se, at Læsøs ro og flotte natur og ikke mindst den begrænsede mængde fyrværkeri i flere af vores sommerhusområder trækker mange - også hundejere.

Der er gode muligheder for at finde et godt og hyggeligt sommerhus til overnatning, og de lokale butikker gør det nemt at shoppe både til at lave maden selv, eller også få en lækker nytårsmenu som køreklar take-away.

 

Take-away gør det nemt

Læsøslagteren er gået sammen med Thorsen Fisks Eftf. og Café Buch om en fin nytårsmenu - her bestiller man ved Palle hos slagteren på 61 34 80 30, og senest 26. december.
> Se detaljerne her på Læsøslagterens Facebook

 

 

Også Mads på Hotel Nygaard har kreeret en lækker menu som take-away - den kan ses og bestilles via deres hjemmeside: https://hotel-nygaard.dk/hoejtider/

 

Ta' Læsøfærgen til nytår på Læsø

Læsøfærgen sejler også omkring jul og nytår med to eller tre daglige afgange

Læsøfærgen er vores livline, og går naturligvis også omkring jul og nytår - dog med en anelse begrænsninger på, så medarbejderne også har en chance for at komme hjem.

> Se Læsøfærgens fartplan her

 

Gå en tur på Læsø

Der er mange muligheder for at vandre på Læsø

Læsø byder på rigtigt mange muligheder for at komme ud og nyde naturen - og kulturarven også, for den sags skyld.
Vi har samlet nogle ruteforslag på vores temaside om vandring, og vil du have en større udfordring, som også sagtens kan gås fordelt på nogle dage, så tjek vores Ø-Camino.

Kulturarv i verdensklasse

Tanggården Skoven på Alleen på Læsø

Når du alligevel er på Læsø, så kunne det være værd at besøge fx vores Tanghusruter, som tager dig forbi en del af Læsøs kulturarv, som nu er optaget på UNESCO's internationale tentativliste - det er middelalderens saltsydning, afskovningen af Læsø og den lange periode uden træ og tagmateriale, som førte til byggeskikken med de helt unikke tangtage.

 

Lidt nyttige links

> Overnatning på Læsø

> Åbningstider på Læsø