Østerby Havn
Østerby Havn er en fiskeri- og lystbådehavn, der kan besejles af skibe på 50x12 meter med max. dybgang på 3,5 meter.
Havnen er påbegyndt i 1905 og udvidet i såvel 1933 som 1983.
Fiskerihavnen på Østerby Havn er en veludbygget havn med ca. 20 hjemmehørende træ- og stålskibs-kuttere der årligt lander for ca. 25 mill. kroner.
På havnen er der mulighed for losning af fisk. Der er opstillet 2 kraner til losning af fisk - beregnet til både, der ikke har kraner ombord.
Fiskerihavnen ligger i forbindelse med Erhvervsområdet på havnen hvor bl.a. Læsø Fiskeindustri A/S, Østerby Skibsværft ApS og Østerby Vodbinderi ApS er hjemmehørende.
Østerby Havns Marinaen er indviet i 1983 og har plads til 220 både.
I marinaen er der 5 anløbsbroer, hvor der er strøm og vand på alle broerne.
Der er gode indkøbsmuligheder i forbindelse med marinaen.
Desuden er der toilet og bad ved servicebygningerne på marinaen.