SUP-spots Læsø Stokken
Stokken på Læsø er et af de bedste SUP-spots på Læsø.
Stokken ved Læsøs sydvestside er et af de allerbedste SUP-spots på Læsø, næsten uanset vindretningen.
Stokken er en såkaldt barriere-ø på cirka 5 kilometers længde, adskilt fra Læsø med et cirka 50 meter bredt vandløb, og på samme måde som stedet er et mekka for kitesurfere, så er Stokken også et af de mest velegnede steder til at dyrke SUP - Stand Up Paddling.
Stokken er et rigtigt godt og trygt sted at dyrke SUP, både fordi der aldrig er de store bølger, og så er det umuligt at drive til havs.
Ved Stokken er der en parkeringsplads, og kører man mod vest er der endnu en parkeringsplads med en lille jollehavn - på vej mod Fannemands Færgested.
Læsø Eventyr i Østerby udlejer SUP-boards og leverer dem gerne til Stokken efter aftale.