©  Foto:

Vandrerute Læsø - Østerby-Jegens-Tanghusruten-Hedvigs-Rhododendronstien - 10 km

Varieret og flot vandrerute på ca. 10 km fra Østerby Havn og ud til Jegens flotte natur og videre ad Tanghusruten forbi de flotte nyrenoverede huse med tangtag. Et smut forbi Ægirs Have og Hedvigs Hus og hjem via den smukke Rhododendronsti.

Fra Østerby kan der gås virkelig mange smukke ture - både østpå mod Jegens og Danzigmann og vestpå mod Banestenen eller sydpå til Bovet.

Ad Tanghusruten i Gl. Østerby

Denne rute på cirka 10 km fører via fiskerihavnen i Østerby ud ad byen og mod øst til Jegens med de flotte lyngområder. Herfra videre mod syd og ned til Alléen, som er en del af Tanghusruten; her kan man se en del af de huse, som nu er renoveret med nyt tangtag i årene fra 2017 - 2022.

Klik på billedet og hent tanghusruten som pdf.

Tanghusruten i gl. østerby

Land Art og Hedvigs Hus

Fra Tanghusruten videre forbi Østerby Kirke og til Ægirs Have, hvor der kan provianteres med lidt grønt og eventuelt lidt fra caféen, og ad en lille bagvej til Herbert Parkers Land Art-værk Labyrinten. Derfra op forbi Hedvigs Hus - det flotte tangtagshus, som passes af et laug af frivillige og ejes af Læsø Museum.

Hedvigs Hus

Rhododendronstien

Videre hen til Rhododendronstien, som ligger på bagsiden af Søren Madsens imponerende livsværk Læsø Rhododendronpark, som især fra maj til august er et imponerende skue med de mere end 1000 forskellige rhododendron-planter.

Hent ruten i AllTrails-appen

Ruten er lavet som kort i vandreappen AllTrails - klik på kortet her og få ruten vist i AllTrails.

Hent ruten i AllTrails

Endelig slutter turen så i Østerby, hvor der er en del gode muligheder for at belønne sig selv med en forfriskning over på de cirka 10 kilometer.

Gode links...

Se ruten i AllTrails-appen

Tanghusruten som pdf

Tangtag.dk