Vesterø Kirke
Kirken står rødkalket med hvide detaljer.
Kirken består af et muret senromantisk skib med lidt smallere kor, sengotisk tårn mod vest, og et moderne våbenhus mod nord.
De middelalderlige dele er opringelig af røde og gule munkesten, i munkeforbandt, men er i udstrakt grad skalmuret med små sten.
Skibet har bjælkeloft, i koret er der indbygget en gotisk krydshvælving. Tårnet, der ligger skævt for kirken, har blændingsprydede kamgavle mod nord og syd (årstallene 1767 og 1794 hentyder til restaureringer).
En spidsbue forbinder skibet med tårnrummet, der er overdækket med en ottedelt hvælving.
Våbenhuset er opført i 1885 (arkitekt F. Uldall) af røde mursten. Det afløste af et ældre af bindingsværk. Endnu tidligere har der ligget et våbenhus på sydsiden.
Kirken står rødkalket med hvide detaljer, skibets tag er forlænget hen over koret mod øst afsluttet med en helvalm. På denne ligger munketagsten, på de øvrige tagflader vingetegl.
En hovedistandsættelse fandt sted fra 1947-48 (arkitekt L. Teschl). På det murede alterbord står en sengotisk fløjaltertavle fra år 1475 med to rækker figurer: I midtskibet Kristus og Jomfru Marie i solgissel omgivet af otte heldner, hvoriblandt Skt. Archclaus og Skt. Etherus, velnok to sjældent forekommende helgenbisper.
På fløjene apostlene. Tavlen er i 1708 istandsat af Bertel Hansens hustru, Kirsten Lauritsdatter. Der findes en gammel kalk som er bekostet i 1698 af Berendt Fællenkamp og Magdalene Bracm. Alterstagerne er gjort i 1648 på bekostning af Jørgen Rosenkrantz og fru Christensen Juul.
I skibet er ophængt tre skibsmodeller samt epitajies. På Korhvælvingen findes sengotiske kalkmalerier (De hellige tre konger) fra begyndelsen af 1500 tallet, som kirken nok er mest kendt for.